Design; Skotsk langhårskvæg!

Skotsk højlandskvæg

Kvæget der virkelig har vundet indpas på den danske mark og eng, let genkendelige med deres helt specielle udseende

Det er utrolig smukke dyr.

Meget nemme at genkende med deres karakteristiske farver som findes i alle blonde og rødblonde nuancer, til dybrød og sort og meget lange karakteristiske, smukke horn.Så vidt jeg er orienteret findes der 7 godkendte farver.

Af og til kan man høre tilnavnet; “Dem med Beatleshåret”

Som selvfølgelig hentyder til deres ret skødesløse hårpragt! 

De er som race kendt for at have en god personlighed og være milde og omgængelige.

De tiltaler mange, dels pga ovennævnte årsager og der arbejdes begejstret med dem fra det lille husmandssted med kun et par stykker og så over til det helt seriøse økologiske stordrift !

De er nøjsomme og anvendes bla derfor ofte i naturbevarelse / genoprettelse.

Personligt faldt jeg pladask for dem da jeg opholdt mig i Skotland!

Og har haft lyst til at udarbejde et design at arbejde med, især da jeg erfarede en dyb passion hos dem der arbejder med denne race. Selv her i Danmark!

Skotsk højlandskvæg-designet er broderi udført via en computeriseret broderimaskine.

Teknik;   Designet er udarbejdet manuelt i software  eller sagt på en anden måde;  det er IKKE udført via en indbygget automatiseret funktion i softwaren!

Men tværtimod er designet udarbejdet via en langsommelig proces hvor man via pc, en speciel software, skærm og mus kan digitize det – næsten ligesom når man laver en tegning. Man har mulighed for at arbejde “i lag” og opnå forskellige virkninger via forskellige vinkler og længde i stingene og intensiteter i trådene.

At lave design der skal udføres i tråd på en komputeriseret sy og brodermaskine er et tidskrævende fag. Det tager tid at lære at få det til at se rigtigt ud, både på skærmen men langt mere vigtigt;  på stof!

At lave flade motiver (som eksempelvis  blomster) er det mest enkle man kan digitizere men med dyr og mennesker er der tale om  en specialteknik, et håndværk eller kunstart kun få kan udføre så det virker “levende” Altså at det ikke bare ligner, men at der er glimt i øjet, glød i huden, holdning osv.. Især pels, fjer og uld er utrolig svært at få frem så det virker autentisk.

Digitizing af dyr kræver utrolig stor viden og ofte årelang erfaring for at få det rigtige udtryk frem. Jeg er så heldig jeg i mange år har arbejdet sammen med en af de absolut bedste på dette felt, Susan Macalinaw, USA – vi har også arbejdet tæt sammen om dette design der består af utrolige mange lag af tråd.  Hver sting og linje er formet med pcmus – at lave den slags maskindesigns er tidskrævende og kræver stor præcision. Metoden der anvendes er helt enestående – broderiet bygges op, lag på lag, startende med ganske flade sting der lægger grunden, selve formen, retningen og strukturen.

Så lægges lag på lag på- hvilket er et arbejde der kræver tid og stor præcisionsevne. Hvis man lader fingrene glide hen over det færdige broderi vil man kunne mærke den tykke, dimentionelle form af trådene.

 Når man laver dyr er det ligesom når man laver en akvarel af eksempelvis en bygning, man anvender antydningens kunst, man laver et par få tagsten for ikke at drukne i detaljer. Man antyder en detalje her og der – på en akvarel giver det et let udtryk hvor der eksempelvis blot er få tagsten. Hjernen forstår budskabet og figuren opfattes som et tag. Det gælder det samme i digitizing af dyr  – hvis man dænger for mange detaljer oveni hinanden  kvæler man udtrykket. 

Derfor er custumized artictic embroidery bedst at se på lidt på afstand, så flyder farver og former lidt sammen og man opfatter en større helhed, ikke blot få detajler.

Find produkter med designet og de muligheder du har for at få det personliggjort, eller ring og få en snak om dine muligheder på nr; 30 21 85 81

der er en del produkter på vej, dels kursus til dig der har disse smukke dyr og dermed har adgang til bla deres uld ! Så fltekursus er på vej og produkter med forskellige design som kan  bestilles på tabletcovers, trådmaleri til kontorvæggen, puder m.m.. 

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.